Følg kampen Live på Klubbens TV skærm, på mobilen eller hjemme på din egen computer – 100% Gratis
Nu kan du vise dagens padelkampe live på skærmen i hallen og dele dem med familie og venner, der følger med hjemmefra. Det er gratis, og du bruger bare din browser.
Det får du på skærmen
Hver kampdag i Hyper har sin egen TV-side. Den viser klubbens navn og logo, op til tre kampe ad gangen fra samme runde med sæt og point, og til højre et overblik over alle dagens kampe med status Live, Færdig eller Venter.
Skærmen skifter selv til den runde, der spilles. En afsluttet runde bliver stående et øjeblik, så alle kan se slutresultatet. I en Lunar-holdkamp vises også den samlede stilling mod modstanderen.
TV-siden virker til klubtræning, Lunar-holdkampe og private kampe. Linket er åbent, så alle med linket kan følge med uden login – på skærmen i klubhuset, på mobilen, tabletten eller tv'et derhjemme.
Sådan sætter du skærmen op
1. Lav opstillingen i Hyper, så baner og par er på plads.
2. Åbn kampdagen i Hyper.
3. Tryk på tv-ikonet. Nu åbner point-styringen.
4. Tryk på "Kopiér link".
5. Åbn linket i en browser på skærmen i hallen.
6. Del det samme link med dem, der vil følge med hjemmefra.
Linket er det samme hele dagen, så du skal kun sætte det op én gang pr. kampdag.
Sådan tæller du point
1. Log ind, og tryk på "Start og styr point" på kampen.
2. Vælg reglen ved 40-40: golden point eller fordel.
3. Tryk på "Point til" det par, der vinder bolden.
Hyper tæller selv 15-30-40, partier, sæt og match-tiebreak til 10. Har du trykket forkert, tager "Fortryd sidste" bolden tilbage.
Vil en anden tage over, kan alle med login trykke på "Overtag point-styringen". Kun den, der har styringen, kan tælle.
Godt at vide
Tællingen er kun til skærmen. Kampens resultat skrives stadig ind i Hyper som normalt, og det er det indtastede resultat, der tæller i ranglisterne og i din HyperRank.
Der er ingen app at hente, og det koster ingenting. Åbn din næste kampdag i Hyper, og tryk på tv-ikonet. Har du ikke en profil endnu, opretter du den gratis på hyperpadel.dk/signup.